Vi er en lille håndboldklub, som træner og spiller kampe i Søholthallen, Brøndby Strand.
Alle vores trænere og hjælpere er frivillige, som yder en stor indsats for at sikre at vi har en god og social klub, hvor det sjove og sociale har en høj værdi.
BSI Håndbold har brug for spillere og frivillige. Du behøver ikke at have spillet før, her er der plads til alle.
Har du interesse for at spille håndbold eller at yde en frivillig indsats, så kom ned i hallen eller ring til en af
trænerne eller bestyrelsen.
BSI's historie Se længere nede
Da Brøndby endnu var en landkommune, kaldte man bebyggelsen langs Gammel Køge landevej for rækken. Der var fiskerne, gartnerierne, barbereren, købmanden samt diverse husmænd og bageren. Beboerne havde i lang tid talt om at oprette en idrætsklub ved stranden. Man startede altså den 1. April 1935 med fodbold, håndbold samt gymnastik. Der var dog ingen boldbaner eller hal, så man kontaktede Avedørelejeren, der på den tid havde arealer helt ned til Brøndby Strand, hvorpå det også var forbudt at færdes på militært område. BSI fik lov at benytte et hjørne ved Brøndby Strand om sommeren. Alle mand kom til med le og plæneklipper, boldbanerne til fodbold og håndbold blev hurtigt klar, til stor glæde for strandbeboerne. Om vinteren benyttede man Brøndby Strand Hotel (idag Brøndbyhus) store sale til gymnastik og lidt håndbold
Strandens forsamlingshus blev bygget. BSI får da kronede dage, sommer som vinter. Badminton kommer nu til. Boldbanerne er lige bagved forsamlingshuset.
Håndbold afdelingen bedste resultater fra en svunden tid. Damerne spille i 40érne i Roskilde amts mellemrække
BSI herrer bliver sjællandsmestre også i Roskilde Amt, senere blev vi tilmeldt SHF.
Strandskolen så dagens lys og BSI flyttede ind som samlet klub. Egne baner, egne haller, hvilken luksus synes man, samt eget klubhus. Bordtennis støder nu til.
Der var røster fremme om en sammenslutning af alle idrætsklubber i Brøndby. Vore venner og sportslige modstander i Brøndbyvester og Brøndbyøster, var indtil dette tidspunkt selvstændige klubber, men blev det år til ”storbror” BIF. Lykkeligvis holdt BSI stædigt på sin selvstændighed her ved stranden. Et synspunkt som i dag accepteres af de bestemmende myndigheder, vel nok i meget mindre grad i dag end i 1965.
Langbjergskolen kommer nu til, hvor vi får fælles klublokaler. Håndboldafdelingen bliver nu en selvstændig afdeling under BSI, samtidig udtræder gymnastikafdelingen af BSI og bliver til BSG.
Første formand for håndboldafdelingen bliver Frede Christensen, han regerer til 1980
Efter nogle års flakken rundt i forskellige kommunehaller, Nørregårds hallen og Tjørnehøj hallen, bliver Søholt hallen vores faste hjemsted. På dette tidspunkt er der 225 medlemmer fordelt således: 131 ungdom – 64 seniorer – 30 passive.
Der kommer nu en mikro afdeling til. Vi spiller i SHF’s og RA’s vinterturnering. Der er på dette tidspunkt 322 medlemmer. Oldboys bliver sjællandsmestre i sommerturneringen.
Ved pokalstævnet i April, Ella og Frede Christensen får forbundets æresnål i sølv, overrakt af repræsentant fra SHF.
Et Jubilæumsår for BSI. Der blev som så mange år tidligere afholdt pokatstævne i April for både de omkringliggende klubber samt Struer HK. Der blev dog også afholdt et stævne i August/September med hold fra Færøerne, Belgien og vores venskabsklubber.
75 års jubilæum for BSI blev afholdt i fodboldafdelingens klubhus ved langbjergskolen.
BSI Håndbold får, efter mange års ønske, et opvarmningslokale, samt renovering af omklædningsfaciliteter.
Nu er det 50 år siden at Yvonne Schou Thomsen sprang i sine første håndbold sko i BSI. Det blev fejret med en reception i klubben, til stor glæde og overraskelse for jubilaren.
Fra 1935-48 spiller man i grøn bluse med sort krave og sorte bukser. Fra 1948 til midt i 60’erne spiller man i rød og hvid lodret bredstribet bluse og hvide busker. Fra midt 60’erne til 1980 gik man så småt tilbage til rød bluse med en smal lodret hvid stribe, hvid krave og hvide busker. I dag spiller BSI håndbold i rød bluse og sorte bukser.